I løbet af maj måned har Liselund Gammel Slot på Møn fået den ene tagside skiftet. Det har været en anderledes og spændende opgave for firmaet Tækkeriet ApS, som har stået for opgaven. Slottet er fredet og ejet af Nationalmuseet, så der var flere krav til tækningen, bl.a. et meget tykt tagskæg.
”På det yderste af Møn ligger det yndigste lille miniatureslot omgivet af en fortryllet have.” Sådan beskriver Nationalmuseet det specielle slot, som er fra 1792. Med siden beskedne 150 kvadratmeter bygning er slottet ud over at være verdens eneste med stråtag formentlig også det mindste i verden.
Møn Turistbureau skriver, ud over at slottet er verdens eneste med stråtag:
”Liselund Slots stråtag er et vigtigt element i dets unikke udtryk. Det fremhæver slottets landlige og uprætentiøse karakter og skaber en harmonisk forbindelse med den omkringliggende natur. Stråtaget er også et markant tegn på den danske byggeskik og den romantiske have, som Liselund er kendt for.”
Slottet blev opført som et landsted for amtmanden over Møn, som i 1792 hed Antoine de la Calmette. Navnet Liselund kommer fra amtmandens hustru, Lisa.
Både bygninger og den utrolig smukke park med søer, øer og et kinesisk lysthus var nedslidte, da staten i 2004 købte Liselund.
Helt speciel rygning
Tækkemand Kåre Bang Bjerregaard fra Tækkeriet siger om tækningen:
”Det er jo ikke hver dag, vi tækker et slot, og rygningen på Liselund er helt speciel: Den er med runde tegl foroven, som vi kender det fra Holland – men derunder er der et stykke ned ad siden såkaldte bæverhaler, også af tegl. Vi har ikke skiftet selve rygningen, men har lavet en syet rygning, der går op under teglene, for sådan var det gamle tag lavet.”
En syet rygning udføres ved at påsy en ekstra række tagrør øverst, med rodenden opad. Den findes på Lolland, Falster og i Nordtyskland og altså også i sin helt egen udgave på Møn. Bæverhaler er, så vidt Stråtags-Info er informeret, aldrig set andre steder end på Liselund.
Af andre karakteristika ved Liselund Slot kan nævnes brug af langt tykkere tømmer end normalt og kun en meters afstand mellem spærene, hvilket er usædvanligt for en bygning fra 1782. Desuden et tagskæg, som er 40 centimeter tykt. Det er så tykt på den anden side, som ikke trænger til skiftning, så Nationalmuseet krævede, at tagskægget på nytækningen blev i samme tykkelse.
Oppe ad taget bliver det langt tyndere, og det er de anbefalede 26-28 centimeter tykt foroven, beroliger tækkemester Kåre Bang Bjerregaard.