Tagrør

Det suverænt mest anvendte materiale til stråtag og tækning i det hele taget er planten tagrør, som vokser langs fjorde, søer, vandløb og i fugtige jorde.

Professor i biologi ved Aarhus Universitet, Hans Brix, fortæller i denne artikel, hvorfor tagrør har så gode miljøegenskaber:

Tagrørs biologi og miljøprofil

Professor Hans Brix, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, er specialist i tagrørs stofomsætning og fortæller her, hvorfor de er så gode for klimaet

Af Hans Brix, professor i biologi, Aarhus Universitet

At stråtaget er det mest klima- og miljøvenlige af alle, skyldes først og fremmest den plante, der udgør 98 procent af taget: Tagrør, Phragmites australis, der i omkring 250 varianter vokser overalt på kloden og enten bruges eller har været brugt til bl.a. tækning i de lande, hvor planten findes. 

I Fjernøsten har tagrør været anvendt – og anvendes formentlig stadig – til fletværk (måtter, sandaler), til fremstilling af koste, som salat (de unge knopper) og i medicinsk sammenhæng. Jordstænglerne, rhizomerne, som de kaldes, indeholder op til 20% stivelse og har af californiske indianere været anvendt til fremstilling af mel.

Mange steder i verden anvendes tagrør til måtter, til vinterdækning af grøntsager og som strøelse i kreaturstalde. I Danmark er tagrør blevet anvendt som tækkemateriale og som tynde rørfletmåtter, der tjente som underlag for pudslaget på indervægge.

I Kina og tidligere i Østeuropa anvendes tagrør som råmateriale for cellulose- produktion med henblik på pap- og papirfremstilling.

Danmarks højeste græs

Tagrør er Danmarks højeste græs, en flerårig sumpplante, som vokser langs søer, på strandenge, i tørregrave, moser, langs vandløb og langs fjorde. Disse tagrør bestande har mange positive effekter. Bestandene har et meget tæt rodnet, der vokser dybt ned i jorden og som er med til at forhindre erosion og at jorden skylles væk, når der er kraftig bølgepåvirkning.

I marskområder med tidevand aflejres store mængder af sand og silt mellem stråene ved højvande, og jordoverfladen i bevoksningerne kan vokse med mange millimeter om året og sagtens følge trop med havets klimabetingede stigninger.

Disse effekter har vist sig at være meget vigtige i Mississippi floddeltaet syd for New Orleans. Her synker jordoverfladen samtidig med at havet stiger, men fordi området er bevokset med tagrør, kan aflejringerne af silt og sand følge trop med havstigningen. For to år siden blev tagrørene i deltaet ramt af en infektion med skjoldlus, et lille insekt, der de facto slog tagrørene ihjel.  Dette fik store konsekvenser for deltaet, der nu er ved at forsvinde i havet.

Produktiv plante

Tagrør er en af Danmarks mest produktive planter og producerer mere plantebiomasse (typisk ca. 20 tons per hektar) end en velgødet hvedemark.  Planterne optager via deres fotosyntese store mængder kuldioxid fra luften. Denne bindes i plantebiomassen og ophobes i jorden som tørv eller muld, når de overjordiske plantedele visner. 

På denne måde modvirker tagrør det stigende kuldioxid niveau i luften og dermed også drivhuseffekten og klimaforandringerne.  Skønt udtrykket ”Jordens Lunger” er anvendt og måske lidt slidt i tilknytning til debatten om den svindende regnskov, kan man alligevel genbruge det i denne sammenhæng, for tagrørs evne til at optage kuldioxid fra luften – og producere ilt der frigives til luften – er formidabel.

Den hurtige vækst kræver store mængder af næringssalte.  Planterne optager store mængder kvælstof og fosfor fra jorden og indbygger dem i plantebiomassen. Herved fjernes næringssaltene fra jorden og fra det drænvand, der siver ud af jorden. Herved bliver miljøeffekterne af næringssaltene i vandløb og søer mindre.

Renser spildevand

Den hurtige vækst, det dybe rodnet og det store næringsbehov er også grunden til, at tagrør er den mest almindeligt anvendte plante i de såkaldte beplantede filteranlæg, der anvendes til rensning af spildevand – også kaldet rodzoneanlæg. 

Vi har flere hundrede beplantede filteranlæg i Danmark. De renser spildevandet fra især husstande i landområderne. Men det er især i fattige og varme lande, at denne renseløsning baseret på naturens egne processer har vundet indpas. Det er ikke kun planternes direkte optag af næringssalte der har betydning. 

Omsætningen af nitrat i tagrørsbevoksninger kan være meget større end planternes optag, da der er denitrificerende bakterier tilknyttet planternes rodnet, hvorved op til 3 tons nitrat per hektar kan blive fjernet (omdannes til luftformigt kvælstof, der frigives til luften). 

Rørbevoksninger langs vandløb og fjorde kan dermed fjerne betydelige mængder af den nitrat der siver ud fra landbrugsområder.

Stor naturværdi

Hvor der er store sammenhængende rørsumpsarealer, har tagrørene en meget stor naturværdi da der er tilknyttet en hel speciel flora og fauna til rørskovene.  Rørvegetationen er levested for et utal af insekter, der igen er levegrundlag for fuglearter som rørsanger, skægmejse, og i store rørbestande, rørhøg og rørdrum.

Rørdrummen, Botaurus stallaris, en stor fugl med et vingefang på mere end en meter, er helt afhængig af store rørsumpsarealer. Danmarks største bestand af rørdrum findes i Vejlerne i Nordjylland.  Rørdrummen ses meget sjældent da dens gyldenbrune stribede fjerdragt fungerer som perfekt camouflage. Men i ynglesæsonen kan hannernes kald, der lyder som når man puster i en tom flaske, høres på flere hundrede meters afstand.