Der mangler danske biologiske byggematerialer, tækkebranchen har travlt, elefantgræs til stråtage kan dyrkes uden brug af sprøjtegifte og er ovenikøbet en såkaldt højværdiafgrøde, som giver landmanden flere penge i lommen end korn.
Nu kan elefantgræsmarken etableres til det halve af, hvad det hidtil har kostet. Det åbner nye muligheder i en tid, hvor der ikke længere skal dyrkes afgrøder med behov for sprøjtning i grundvandsområderne.
Den store hindring for at få dyrket mere af dette særlige elefantgræs til tækning har nemlig hidtil været prisen for etablering: Det har kostet omkring 140.000 kr. at tilplante en hektar, og der har først blevet salgsklare bundter klar efter et par år eller tre.
Men nu har en landmand udviklet og i praksis afprøvet en ny metode, som medfører en halvering af udgiften til etablering af marker med danskproduceret materiale til stråtage.
Post til tiden
”Det er post til tiden lige nu, hvor der er bred enighed om, at der skal dyrkes uden brug af sprøjtegifte i de områder, hvor vores drikkevand dannes”, siger formanden for Dansk Elefantgræsforening, Jens Bonderup Kjeldsen og tilføjer:
”Kombinationen af behovet for afgrøder til beskyttelse af vores grundvand, den nye metode til etablering af nye arealer, et voksende behov for biogene byggematerialer og ikke mindst de muligheder. der ligger i at få inkluderet grundvandsbeskyttelsen i den Grønne Trepart, gør det oplagt at vandværkerne slår til nu, og inddrager TækkeMiscanthus i deres værktøjskasse – både landmænd og tækkemænd er klar.”
Tækkemiscanthus (miscanthus sinensis) er en plante, der i 1990erne blev hentet til Danmark fra Japan, hvor den vokser vildt i bjergene. Det var det daværende Statens Planteavlsforsøg, der sammen med den visionære tækkemand Ove Glerup hentede planterne hertil. De vokser den dag i dag på Aarhus Universitets marker i Foulum ved Viborg, hvor formanden for elefantgræsforeningen har arbejdet i årtier og derfor har fulgt plantens udvikling i Danmark.
Øget efterspørgsel
Flere danske tækkemænd har erfaring med at bruge tækkemiscanthus, et par af dem vil ikke tække med andet, og kunderne efterspørger i stigende grad danske materialer, når de skal have nyt stråtag.
Samtidig skal kolossalt store landbrugsområder tages ud af drift og lægges om til vådområder, natur og forhåbentlig også dyrkning af de biogene materialer, byggebranchen efterspørger.
Her er elefantgræs til stråtage oplagt, fordi det økonomiske udbytte i løbet af få år er højt, samtidig med at arbejdsindsatsen er lav. Planten vokser bedst på relativ god, tør jord.
Ovenikøbet står markerne hele vinteren med de to meter høje strå og giver dermed markens dyr, fugle og insekter nye levesteder. Tækkemiscanthus høstes først i foråret.
Helt ny metode
Det er landmanden Jacob Korsgaard, der med en helt ny metode til etablering af markerne har halveret udgiften. Han overtog marker med elefantgræs efter pioneren Ove Glerup, er gift med nu afdøde Glerups ældste barnebarn, så det er marker med kloner hentet fra Japan i 1995.
Da Jacob Korsgaard begyndte at hjælpe med høsten, var der to hektar med tækkemiscanthus. Nu, 11 år senere, er arealet mere end femdoblet til knap 11 hektar.
I 2019 begyndte Ove og Jacob at opformere på en helt ny måde. I stedet for at købe dyre planter i potter og plante dem ud (27.000 stk. til en hektar, derfor så høj en pris for etablering) prøvede de at køre gennem en nyhøstet mark med en traktorfræser. Formålet var at slå de hårdføre græssers rødder i små stykker, som herefter kunne spredes på en ny mark og begynde væksten der.
Det krævede mange forsøg og udvikling af mange typer maskiner, for ingen maskiner er udviklet til netop de formål, der var behov for på markerne ved Aars i Vesthimmerland. En kartoffeloptager blev afprøvet, den var ikke for god – så kom turen til en aflagt roeoptager, som ved diverse modificeringer kom til at virke. Også plantningen krævede videreudvikling af maskineri, og det samme gælder både høst- og rensemaskine.
Georg Gearløs
”Jeg er nok lidt af en opfindertype”, siger Jacob Korsgaard, ”så jeg synes, det er spændende at gå og nørde med den slags. Især når det så lykkes, og det er faktisk efterhånden lykkedes at udvikle maskiner, der fungerer”, siger en lidt stolt landmand, der fortæller, at det bedste resultat var at få rødder fra 700 kvadratmeter til at blive til tre hektar (30.000 kvadratmeter)
Der er kun omkring 60 hektar med elefantgræs til tækning i Danmark, så det kommer til at tage tid at øge dette areal hurtigt. Men der er virksomheder, der opformerer planterne fra laboratorium til potteplanter- den dyre løsning.
For landmanden er dyrkning af tækkemiscanthus en god forretning, hvis han kan vente de 3 – 5 år, det tager, før der kommer indtægter af betydning. Til gengæld kan en hektar så give op imod 24.000 kr. i indtægt, så der er tale om en højværdiafgrøde.
Tror du, tækkebranchen er klart til at aftage større mængder, hvis ønsket om sprøjtefri zoner kunne føre til, at vandværker støtter etablering af marker med tækkemiscanthus?
”Ja, det tror jeg bestemt, branchen er, hvis vi som producenter sikrer den rigtige kvalitet. Det er først og fremmest rensning af de høstede strå, der er udfordringen, men vi har efterhånden god erfaring i, hvad det er, tækkemændene vil have”, siger Jacob Korsgaard.
Jens Bonderup Kjeldsen, formand for elefantgræs-foreningen:
”Elefantgræs er en “win-win” løsning. Landmanden får en stabil afgrøde med lave driftsomkostninger, mens samfundet får en effektiv og billig beskyttelse af de vandressourcer, vi skal leve af i generationer.”
Fotos: Jacob Korsgaard og Jørgen Kaarup
Kvinden på fotos ved rensemaskine er Jacobs søster, Julie Dalsgaard Korsgaard.