Efter et veloverstået Tækkeseminar, hvor Stråtags-Info naturligvis var repræsenteret, er det blevet vedtaget at Stråtags-Info skal være på Instagram. Dette blev der ytret stort ønske om på Tækkeseminaret, og med den øgede mængde af sponsorer er det blevet muligt!
Stråtags-Info har overtaget det nu lukkede Straatagets Kontors Instagram-konto og fører den videre til glæde for alle med interesse for tagrør, stråtag og tækkebranchen generelt. Stråtags-Info vil primært dele interessante, oplysende og sjove billeder, videoer og opslag med brancherelevans.
Find og følg Stråtags-Info på Instagram under profilnavnet @straatagsinfo.
Vil du have dit indlæg delt?
Tøv ikke med at tagge @straatagsinfo i dit opslag, din story eller din reel – Stråtags-Info vil så dele dit indlæg, hvis det stemmer overens med vores retningslinjer. Du kan også skrive direkte til @straatagsinfo på Instagram med ønske om at få noget delt. Alles indlæg kan blive delt – hvad enten man er stråtagsejer, tækkemand, arkitekt eller andet.
Vi håber på jeres støtte, så vi kan få en central og levende platform for stråtag på Instagram, der kan inspirere og oplyse om vores smukke fag.

