”Hvordan kan en bygning hjælpe på noget, der er gået galt i vores behandling af naturen?
Det kan den helt konkret ved at bruge et materiale, som har en positiv indvirkning på naturen. ”Fabrikken” i naturen med en positiv effekt på naturen: Tagrør”.
Ordene kommer fra Jørgen Lange, der i de seneste syv år har ført omkring 600 mennesker fra byggebranchen igennem Molios uddannelse inden for bæredygtigt byggeri.
Molio er Byggeriets Uddannelsescenter, og Jørgen Lange er ingeniør og indehaver af firmaet Ekolab i Aarhus, som i mere end 35 år har arbejdet med at gøre byggeriet mere bæredygtigt og klimavenligt.
Gennem de syv år Jørgen Lange har stået for at uddanne arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører og mange andre til at arbejde med den grønne omstilling har stråtaget været repræsenteret i undervisningen.
Først var det Straatagets Kontor, nu Stråtags-Info, der fortæller om tækkebranchens arbejde med at dokumentere stråtagets miljøfordele i form af bl.a. livscyklusanalyser og EPD’er (miljøvaredeklarationer).
Positiv miljøpåvirkning
Hvorfor prioriterer du strå og stråtag på uddannelsen?
”Fordi det er et unikt godt eksempel på cirkularitet, at man kan producere råvarer selv, at tagrør er i et biologisk kredsløb, når verdens ressourcer rinder ud. Materialet til disse tage har en ”negativ belastning” på næringssalt-balancen.
Med andre ord er det positivt: Tagrør hjælper med at optage CO2 fra luften og lægger det på lager – og tagrør optager kvælstof fra det vand, de vokser i, og forbedrer dermed vandmiljøerne”, siger teknikumingeniøren, der har viet en stor del af sit arbejdsliv til at vende byggeriets negative påvirkning i form af klimabelastning, ressourceforbrug og affaldsproblematik.
Der har været holdt 26 forløb af uddannelsen certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri.
Et halvt års uddannelse
I løbet af et halvt år er der en workshopdag om måneden, hjemmearbejde, webseminarer, gruppearbejder med vejledning og til slut en eksamen.
Samlet giver det overblik over metoder og tilgange, totaløkonomi, EU-krav, materialers miljøbelastning og levetider m.m.
Jørgen Lange:
”De regenerative løsninger tales der meget om, og det kan være svært at forstå. Et forståeligt eksempel er stråene. Træ taler vi en del om som en velsignelse, vi skal have meget mere træbyggeri. Men: Er der ressourcer nok, træer vokser langsomt og forbedrer den på flere områder? osv.”
Alternative planter
Der er vel også en risiko for at også strå, tagrør, kommer under pres og kommer til mangle, hvis mange pludselig vil have stråtag.
”Ja, men det er der flere løsninger på. Vi kunne begynde at konstruere bygninger med længere levetid, stejlere taghældning, facadetækning som holder længere. Og måske erstatte tagrør med andre planter?
Det forsker vi alt for lidt i. Det kunne være halm, det kunne være miscanthus, det kunne være noget helt nyt. Der forskes alt for lidt i udvikling af biogene materialer. Jeg er sikker på, at vi sagtens kunne finde løsninger. Prøv bare at tænke på, hvor mange ressourcer der f.eks. bruges på at forske i kunstig intelligens”, siger Jørgen Lange og tilføjer:
”Faktisk er det underligt, at vi ikke bruger vores intelligens på det vigtigste af alt – vores eksistensgrundlag.
Hvor er svaghederne?
”Der er måske en sten i skoen i form af transport, men omvendt, hvis tagrør fra Kina holder længere, så opvejer det transporten. Og så er der en lille sten i skoen i form af brandsikring med glasfiber. Det driller lidt i en vildt ren historie, et utrolig rent produkt, stråtaget.
En lille sten i skoen
Hvis glasfiberen skal være der, fordi den løser et problem hamrende godt, den minimerer brand, medfører at brandfolk kan arbejde mere sikkert og husejere kan føle sig trygge, jamen, så skal man da ikke tage den ud, fordi det miljømæssigt er en lille sten i skoen – man skal se holistisk på det.”
Jørgen Lange understreger, at mængden af glasfiber målt i kilo er ret lille, så hvis man f.eks. kunne skille tingene ad når taget er udtjent, så ville glasfiberen slet ikke udgøre et nævneværdigt problem. Han tilføjer:
”Tækkebranchen står med noget, der er rent og fint, et gammelt håndværk, det er smukt, der er arbejdstimer i det, der er kultur i det – og der er lang holdbarhed, hvis det bliver gjort rigtigt”.
Fotos: Jørgen Lange og dernæst tagrør i forskellige udgaver samt høst af tagrør, som foregår om vinteren.
