Rørhøsten 2025/26 er for længst overstået, men det hårde arbejde med klargøring af tækkerør er slet ikke færdigt endnu; for selvom høsten for de fleste slutter ved marts’ kommen, ligger størstedelen af arbejdet efterfølgende: Rørene skal renses, ombundtes, sorteres og pakkes i ruller, så de er klar til levering og oplægning på taget.
Forud for artiklen har alle repræsenterede rørhøstere på www.rørhøst.dk fået mulighed for at fortælle om deres høst, og artiklen er således opsamling på dette års høst af tagrør i Danmark.
Før vinduet lukker
Høsten af tagrør i Danmark foregår om vinteren, når tagrørene er afmodnede, tørre og stærke. Våde, milde vintre vil dermed typisk give færre gode høstdage; hvorimod tørre, kolde vintre giver bedre muligheder for at høste tagrørene. Der er derfor megen planlægning, kiggen på vejrudsigt og mange overvejelser at tage stilling til som rørhøster, så man kan høste på årets bedst mulige tidspunkter og samtidig nå at høste færdig, før vinduet lukker.
Det er tilladt at høste i perioden 1. november til 29. februar, da man på den måde generer fuglene mindst muligt og sikrer, at de ikke er begyndt at yngle og bygge reder endnu.
Det er dog muligt at søge dispensation om forlængelse af høstsæsonen, selvom flere rørhøstere melder om, at det er blevet sværere at få dispensationen. Det er ærgerligt, da milde vintre kan gøre, at høsttidspunktet er bedst hen mod slutningen af sæsonen. De færreste rørhøstere har dog haft brug for at søge dispensation i år grundet det gode høstvejr i februar.
Naturplejende tagmateriale
At høste tagrør er naturpleje. Hvis ikke tagrørene høstes og fjernes fra rørskoven, vil jordbunden med tiden hæve sig, og området vil blive tørrere og gro til i krat og træer. Det er derfor vigtigt af afhøste rørskovene, så de særlige dyr, der trives i netop dette habitat, kan blive ved med at være her.
De fleste rørhøstere forsøger at høste på en måde, der gavner nærmiljøets fauna bedst muligt ved fx at efterlade områder med tagrør, bl.a. så der i rørskoven altid er steder, hvor byttedyr kan skjule sig – ”Der skal være plads til os allesammen.” siger rørhøster Frank Jannsen, der efterlader ”trekanter” af tagrør til bl.a. svanerne. Han tilføjer, at frøerne ofte dukker op i de områder, hvor der er høstet, når vandstanden stiger.
Strategisk kan man efterlade de rør, der ikke egner sig til at tække med, eller der gror, hvor det er svært fremkommeligt for høstmaskinen. Hvis man efterlader disse områder, er det en guide til, hvor man bør holde sig fra med høstmaskinen året efter.
Er flaskeposten gået af mode?
Som rørhøster kan man af og til støde på nogle pudsige ting. Vandstandens skiften, vind og strøm kan få ting og sager til at strande i rørskoven. Så må man samle op og bortskaffe forsvarligt.
Rørhøster Thomas Guld fortæller, at de flere år har modtaget flaskepost med hilsner i – en hyggelig tradition. Han indrømmer dog, at hilsenen aldrig har været adresseret direkte til ham, og i år var der desværre ingen post.
En ny gæst i rørskoven
Som rørhøster er man i tæt kontakt med naturen i et vildt område, som de færreste mennesker kender særlig godt. Det kan derfor give nogle helt unikke naturoplevelser. Fx har rørhøster Frank Jannsen oplevet et helt særligt naturfænomen, nemlig tilfrosne kildevæld, der gav et helt særligt, smukt syn i den afhøstede rørskov. Andre rørhøstere (i Vestjylland) har oplevet en ny gæst i rørskoven, nemlig ulven. Bl.a. fortæller rørhøster Jens Lassen, at han løbende så, at ulven fulgte med i kulissen. Rørhøster Jørn Bedsted tilføjer at de også stødte på et ulvenedlagt krondyr i rørskoven – noget de bestemt ikke plejer.
– og en gammel kending
Derudover melder næsten alle rørhøstere om, at de har set rørdrummen følge med i høsten – for nogle er dette en tilbagevendende glæde. Rørhøsterne oplever ikke at rørdrummen generes af høsten af tagrør – måske endda tværtimod – da høsten gør rørdrummens bytte lettere tilgængeligt. Mekaniseringen af rørhøsten er ellers tidligere blevet udskældt pga. rørdrummens bestandnedgang i 1970-90’erne, men med mere end 500 % fremgang fra 1980-2023 (jf. Dansk Ornitologisk Forening), må man konkludere, at ansvarlig rørhøst og rigt dyreliv harmonerer meget godt.
Den bedste høst i 50 år
Generelt har næsten alle adspurgte rørhøstere berettet om god høst i år; og selvom nogle har været udfordret med tagrør nedlagt af sne, er alle tilfredse med årets høst. Jørn Bedsted, fortæller endda, at årets høst har givet ”nok næsten de fineste tækkerør i de 50 år, jeg [Jørn] (red.) har høstet.” Dette skyldes ifølge Jørn Bedsted især en ”fantastisk vækstsæson i 2025.” De fleste jyske rørhøstere fortæller, at rørene i år er længere end de var sidste år, og i beskrivelsen af rørene bruges ord som ”lækre,” ”rigtig pæne,” ”stærke” og ”flotte rør”.
Rørhøsterens ønsker
Trods den gode høst er der da også ting, rørhøsterne synes, kunne blive bedre. Flere rørhøstere ønsker et bedre samarbejde med tækkemændene, så man kan høste rør nok – uden at høste for mange; for det er lige så ærgerligt at have høstet for få rør til efterspørgslen som det er at have brugt tid og energi på at høste flere, end man kan få solgt.
Derfor ville det være fantastisk at kunne planlægge sin høst i samarbejde med de aftagende tækkemænd og bygherrer; for det tager tid at lave gode tækkerør. ”Den største risiko er, hvis alle tækkemænd pludselig kun vil bruge danske rør – vi høster slet ikke nok. Hvis der skal opskaleres vil der være mindst en vækstsæson forsinkelse.” siger Jørn Bedsted. Ifølge rørhøsterne tager det mellem et og fem år at gøre et nyt stykke rørskov klar til kommerciel høst, og det er lige netop derfor, at langsigtet planlægning er vigtig.
De fleste rørhøstere er dog også klar til at løfte opgaven, hvis efterspørgslen stiger. Et ønske fra rørhøster Jens Lassen er, at man mht. fredede bygninger lovgiver, som de gør i Holland – der er ifølge ham nemlig krav til, at de fredede, tækkede bygninger tækkes med lokale materialer. Han synes, det giver god mening at bruge de materialer, der oprindeligt har været brugt på bygningerne – et ”velkendt materiale af høj kvalitet”. Han bakkes op af flere andre rørhøstere, der også ønsker flere krav til byggematerialerne i udbudsmateriale.
Et sidste ønske er at høre tækkemændenes ønsker, for hvad skal der til, for at flere danske rør kan blive høstet og ende på tagene? Rørhøsterne vil gøre, hvad de kan for at levere den ønskede vare, og vil meget gerne høre ønsker såvel som kritik. Det handler om miljø, lokale varer og arbejdskraft, national økonomi samt forsyningssikkerhed. Opfordringen er hermed givet videre:
Tækkemand: Hvad skal der til, for at du i højere grad vil bruge danske tækkerør?
Du kan sende dit svar via linket www.rørhøst.dk/kontakt-os
Tak til rørhøsterne Thomas Guld og Michael Helbo for billeder fra årets høst