Rødder i rørskoven

Stråtags-Info har været på tagrørshøst sammen med en flok tækkelærlinge fra Den Jyske Håndværkerskole – læs om besøget og hvordan det går for sig, når materialet til stråtagene bjerges 

Det er en mild morgen i rørskæret på Randers Fjord ved Stenalt Gods. Temperaturen er lige omkring frysepunktet; noget varmere – og vådere – end de sidste morgener har været. Mens vi venter på, at solen skal bryde frem og brænde rimen af tagrørene, er tækkemand og rørhøster Michael Helbo i fuld gang med at gøre høstmaskinen klar. Maskinen skal smøres og tankes, der skal fyldes luft i de 120 cm brede dæk og motorrummet skal renses for støv og rørrester. Alt i alt er dagen meget ligesom de andre dage i høstsæsonen. 

Men noget er alligevel anderledes; om et par timer skal vi være næsten tyve mennesker i rørskæret – det er  noget flere end de 3-4 mand, der plejer at være. Den Jyske Håndværkerskoles tækkelærlinge på 5. hovedforløb kommer nemlig på besøg i dag med henblik på at udbygge deres materialeforståelse.

Tørre tagrør

Vi går en tur ud i rørskoven for at kontrollere, at tagrørene er fri for rim og er tørre nok, til vi kan høste – det er de, så vi kører ud og høster et læs, inden vi får besøg. Dagens første læs er bjerget, og dagens første tekniske justeringer på maskinen skal udføres; der er nogle småproblemer med skæreborets indføring. Det er hverdag med den slags, og man skal da også helst være en problemløser, hvis man vil høste tagrør. 

”Hvis man kaster håndklædet i ringen, første gang man møder udfordringer i rørskæret, skal man nok ikke være rørhøster; men hvis man kan lide at løse den slags tekniske problemer, er det et fedt arbejde!” Siger Michael Helbo, der som dreng har hjulpet til med landbrugsarbejde og i dag nyder den helt særlige natur og stemning, der er i rørskoven disse frostklare morgener.

Henad formiddagen begynder trængslen i rørskæret. Tækkelærlingene ankommer; og der er vist aldrig set så mange biler på den lange smalle grusvej, der går ned til rørskæret. Michael Helbo byder velkommen, og vi sidder op – ét hold på den store høstmaskine og ét hold på den lille, der kæmper en smule med den kolde hydraulik og med at køre med så mange mennesker – nogle må tage turen til fods, og en tækkelærling får lov at prøve at køre maskinen. For mange af lærlingene er det deres første gang i en rørskov, og de ser forventningsfulde og lidt kolde ud.

Imponeret lærling 

Tækkelærling Mikkel Feder fra Sydfynsk Håndværk, der skal til svendeprøve til september har aldrig prøvet at høste tagrør før men interesserer sig meget for, hvor tingene kommer fra. Mikkel synes godt om tagrørene fra Randers Fjord og synes, de virker meget stærke, men han er mere til den gulere farve fra de rør, han er vant til at arbejde med. Han er glad for at have fået et indblik i den bagvedliggende proces for materialet, selvom han havde forestillet sig, omtrent hvordan det foregik. 

Mikkel er dog imponeret over, hvor godt høstmaskinen kan sortere skidtet fra rørene, så man får bundter,  der næsten er klar til brug, allerede før de er bundtet om. Han er lidt overrasket over, hvordan maskinen gør – og i hvilke mønstre, maskinen skal køre – for at få høstet rørene. Han havde regnet med, at rørskoven blev høstet som en almindelig mark, hvor mejetærskeren kører frem og tilbage på lange lige linjer. På dette rørstykke mosaikhøstes, hvilket vil sige, at der høstes pletvis. Høstmaskinen køres specifikke steder hen for at afhøste bestemte, udvalgte stykker med tagrør, mens andre stykker lades stå til gavn for diversiteten i dyre- og planteliv.

Mosaikhøst ved Stenalt Gods, Randers Fjord
Foto: Chroma Film v. Anders Dylov

Mælk og tækkerør 

Efter at alle tækkelærlingene har haft mulighed for at være med på den store høstmaskine og har prøvet kræfter med at tage imod og stable bundterne af tagrør, er høstmaskinen – næsten – fyldt, og vi kører tilbage på land, hvor rørene skal grovsorteres i store ruller. Michael Helbo sammenligner tækkerør med mælkekartoner – hvis man tror, at mælk kommer fra køledisken, så skal man besøge en landmand, og hvis  man tror, at tækkerør kommer fra en container, så skal man besøge en rørhøster. Han håber, at lærlingenes besøg kan give dem en større forståelse for det bagvedliggende arbejde. Selvom produktionsvejen for et bundt tækkerør er relativt kort, har det været gennem mange hænder, og nogen har gjort sig umage med at lave et godt produkt, inden det leveres på en byggeplads. Han tilføjer, at det er fascinerende, at der i nogens baghave gror et vildt produkt, der ”bare” skal høstes – så kan det bruges til produktion af gode, bæredygtige og miljøvenlige tage.

Tækkelærling Mikkel Nimand Jørgensen, der er i lære ved Frilandsmuseet og skal til svendeprøve i slutningen af 5. hovedforløb, havde en idé om, hvordan det ville være at være med en rørhøster i  rørskæret. Han har selv prøvet i det små at høste tagrør med håndkraft, men han synes, det er meget spændende at se høstprocessen, og hvordan maskinen kører rundt i rørskoven og høster både lange og korte rør forskellige steder derude. 

Oplevelsen giver ham mange idéer til, hvordan man kunne optimere og udvikle processen, og han ville selv intet have imod at skulle udføre høstarbejdet et par måneder af året som en del af arbejdet som tækkemand. Han nyder at kunne bringe noget grønt og bæredygtigt med sig.

Respekt for materialer 

Faglærer i tømrer- og tækkefaget på Den Jyske Håndværkerskole, Allan Hansen håber, at besøget kan give  lærlingene en dybere respekt for materialerne og en større forståelse for, hvordan et bundt tækkerør bliver  til – i sidste ende håber han også, det kan lede til mindre materialespild. Allan har selv tidligere været med til at høste og rense tagrør og har siden han startede på Den Jyske Håndværkerskole ønsket, at  tækkelærlingene skulle opleve det store arbejde bag rørhøst. Han håber, at rørhøst for fremtiden kan blive  en fast del af 5. hovedforløb for tækkemænd, da forløbet altid ligger i februar – ideelt til at opleve høsten.  Allan har generelt oplevet, at lærlingene har været positivt stemt for at skulle ud på rørhøst og vil gerne gøre uddannelsen endnu mere praksisrelateret. Han synes, det er dejligt at mærke rødderne, som han  kalder dem, i et afbræk fra dagene på skolen og tilføjer, at han oplever, at tækkelærlinge generelt går lige lidt mere op i deres fag end lærlinge i andre fagområder. Han håber, at oplevelsen kan være med til at inspirere nogle af tækkelærlingene til måske selv en dag at påbegynde et høsteventyr, så vi kan udnytte endnu flere af de ressourcer, vi har i landet.

Efter at alle rør er blevet sorteret og rullet, sluttes dagen af med en omgang varm, hjemmelavet gullasch, der vist falder i alles smag, eftersom den kolde vind har taget noget til i løbet af dagen. Karavanen af biler kører nu tilbage i modsat retning på den lange smalle grusvej, og snart er det ikke til at se, at der før var fyldt med folk. Vi udnytter den kolde vind og det tørre vejr, og tager et par ture mere på høstmaskinen ud i rørskæret. Sidst på eftermiddagen stopper vi høsten for i dag og håber, at rødderne for fremtiden, når de står på et tag, husker på, at et veludført stråtag har rødder i rørskoven.