Stråtage i Etnobotanisk Studium

Tre geografi-studerende fra Københavns Universitet har arbejdet med stråtage i en projektperiode i valgfaget ”Etnobotanik i praksis”. Alle tre er vokset op i byer og vidste stort set intet om stråtage, men de valgte netop dét emne, fordi der inden for tækkeverdenen er mulighed for at kombinere flere interessante ting ved netop faget etnobotanik.

Etnobotanik beskæftiger sig med menneskets brug af planter med kultur, tradition og naturforvaltning i fokus. Andre studerende valgte f.eks. planten hør og dens betydning for blandt andet tøjproduktion.

Projektet rummede en spørgeskemaundersøgelse på Facebook og interviews med fire tækkemænd samt Stråtags-info.dk. Desuden var de tre studerende ude at følge to tækkemænd i arbejde for at få indblik i selve håndværket.

”Det spændende ved stråtagene – og planten tagrør – er sammenhængen i nutid imellem den grønne omstilling, altså at dette tag er så klimavenligt, og så den lange tradition, både fag og tag har bag sig, og som jo afspejler en stor del af Danmarks byggekultur”, siger Alma Indira Sapru fra projektgruppen.

Værdier ved stråtagene

De tre studerende fandt hurtigt ud af, at der, ud over tagrør, både har været brugt halm og ålegræs til tagene, ud over de mange forskellige planter, der bruges til rygninger.

”Stråtagets udførelse og udvikling afspejler, hvad der er og har været til rådighed af plantematerialer. Dermed forandres både fag og tag, når nogle af materialerne ikke længere er til rådighed”, siger Alma Indira Sapru og fortsætter:

”Vi blev især klar over, hvor stor en værdi, det for mange har at bo i noget, der for eksempel er smukt at kigge på eller som er med til at fortælle en historie om stedets og husets fortid. Det er jo værdier, der ofte er fraværende i vores moderne samfund.

Vi blev klar over, at brugen af materialer til stråtag fortæller om de naturtyper, der har været i forskellige egne af Danmark. Og vi blev overraskede over, hvor stor en andel af nutidens materialer, især tagrør, der importeres – og jo allermest fra Kina.

Det fik os til at fundere over, hvordan den kommende reetablering af vådområder kommer til at præge vores måde at bygge og bo på.”

Underviserne på geografistudiet ved Københavns Universitet roste projektet, hvis resultat kan ses på en flot plakat, der fortæller de historier, de tre studerende fokuserede på.

Nutidig rørhøst ved Roskilde med Eg Westergren bag rattet

Rørhøst i Vejlerne i 1988 gav mange mennesker arbejde

Denne plakat, på engelsk, er resultatet af de tre studerendes fokus på stråtage. Klik på billedet for at se plakaten i større version.