Gå til indhold
Tækning på fast underlag i Holland

Sådan tækker man på fast underlag

Den eneste mulighed for at få halveret kravene til afstand mellem stråtækkede ejendomme er nu for første gang beskrevet med en brandsikker løsning.

Håndværk 2 min. læsning

Billede øverst: Hollandske tækkemænd har tækket på fast underlag i form af plader gennem de seneste 40 år.

Den eneste mulighed for at få halveret kravene til afstand mellem stråtækkede ejendomme er nu for første gang beskrevet. Denne løsning giver et brandsikkert tag, godkendt i henhold til Bygningsreglementet.

Ny præ-accepteret løsning til brandsikret stråtag

Tidligere har brandsikrede tækkeløsninger været udført med glasfiberdug på lægter. Da disse ikke længere kan anses som præ-accepterede løsninger på grund af det ventilerede hulrum, har Træinformation i samarbejde med Tækkelauget i DI-byggeri udviklet publikationen TRÆfakta 18 Brandsikret stråtag på træunderlag. Publikationen anviser, hvordan brandsikret stråtag kan udføres på fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse som nybyggeri.

Inspirationen til den nye løsning med uventileret tækning på fast træunderlag er hentet i Holland, hvor den har været anvendt i 40 år. Løsningen er undersøgt her i Danmark med en fugtteknisk vurdering og beregninger.

Forudsætningen for en fugtsikker løsning med det uventilerede tag er, at tæthedsplanet er helt tæt. Dette opnås ved at montere en dampspærre med tapede og klemte samlinger på et fast pladeunderlag. Pladeunderlaget beskytter dampmembranen mod skader fra arbejder og andre påvirkninger på tagets udvendige side og fungerer samtidig som afstivning af taget. Det betyder, at eventuelle skader fra en afstivning udført med (slappe) trækbånd undgås, dvs. hvor der kunne være risiko for mekaniske påvirkninger og skarpe kanter mod dampspærren. Som underlag for tækningen anvendes rupløjede tagbrædder af gran for at minimere risikoen for skimmel i konstruktionen.

Vær opmærksom på, at publikationen viser opbygningen af et brandsikret tag, men ikke de tækketekniske forhold, hvor der i stedet henvises til seneste udgave af branchevejledningen Veludført Stråtag:

Veludført Stråtag, 10. udgave (december 2024)

Afstand til skel kan halveres

En bygning, der udføres med brandsikret stråtag i henhold til Bygningsreglementets vejledninger til BR18 kap. 5 Brand, kan placeres med mindre afstand til skel og andre bygninger end en bygning, der udføres med et ikke-brandsikret stråtag. Bygninger med brandsikret stråtag kan udføres i 1½ etage med udnyttet tagetage og tagkonstruktion i træ samt med mindst 45-50° taghældning. Ved renovering af hele tagkonstruktionen inkl. udskiftning af dampspærre, vil metoden også kunne anvendes.

Få adgang til publikationen

Medlemmer af Træinformation og medlemmer af Tækkelauget i DI-byggeri har allerede nu adgang til den elektroniske udgave af TRÆfakta 18.

› Gå til publikationen via Træinformation (kræver login)

› Gå til publikationen via Tækkelauget (kræver login)

Den trykte publikation kan købes i Træinformations webshop.

Pris for publikationen er 175 kr. Pris inkl. medlemsrabat er 122,50 kr.

Læs også

Mere fra tækkeverdenen

Alle nyheder
Brandsikring og afstandskrav for stråtækte bygninger
Branchen 1 min. læsning

Vejen til nedsat afstandskrav banet

I de seneste år har der kun været én løsning på brandsikring, hvis der skulle bygges nye huse med nedsat afstand til skel og vej: tækning på fast underlag.

Læs nyheden
Stråtækt typehus fra Trelleborghuset
Branchen 2 min. læsning

Benspænd for strå i nybyggeri

Bygningsreglementets restriktive regler for brandsikring af stråtage hindrer, at dette klimavenlige tag bliver mere udbredt i nybyggeri.

Læs nyheden
Unge svenskere på ny tækkeuddannelse
Uddannelse 2 min. læsning

Fra uddødt til levende fag

For første gang nogensinde har Sverige nu gang i en egentlig uddannelse for tækkefaget. 6 tækkemænd og 2 tækkekvinder begyndte på den nye uddannelse i september.

Læs nyheden