Kæmpeinteresse i strå

Interessen for strå breder sig og har næppe før været større, både i Danmark og verden omkring os. Lige nu er et dansk stråprojekt til den fornemme arkitekturbiennale, takket være blandt andre Miljøstyrelsens støtte og den københavnske arkitektskoles engagement.

Danske tækkemænd har hænderne fulde med at tække stråtag, og danske tækkemænd har deltaget i projekter og undervist i så forskellige lande som Nepal, USA, Italien, Indien – og nu også Østrig.

Denne sommer mødtes knap 100 mennesker fra 40 lande i landsbyen Kuchl ved Salzburg, midt i de østrigske alper. Universitetet i Linz, der uddanner designere og arkitekter, stod for to ugers workshop.

Hvert andet år afholder universitet Sommerskole med fokus på byggeri med jord og fibre, som får større og større opmærksomhed overalt på kloden på grund af klimakrisen. I år var første gang med tagrør og stråtag på programmet, og skolen var rigtig glad for at kunne præsentere (endnu) et lokalt materiale. Tagrørene var høstet på Neusiedler See i Østrig.

Vigtigt for byggebranchen

Den grønne omstilling er vigtig i byggebranchen, som står for op imod 1/3 af verdens forbrug af ressourcer, klimaaftryk og affaldsproblematik.

Fibre på årets sommerskole var halm og tagrør. Den danske tækkemand Christian Ditlefsen, der ved siden af sit lille firma Dit Tæk også er tilknyttet Stråtags-Info, var blevet inviteret via det internationale netværk, som bl.a. havde fundet ham på Instagram.

Sammen med en italiensk arkitekt var opgaven at lave en workshop om halm og tagrør for derefter at tække to halvdele til en pavillon. To halvdele, fordi der var to grupper af en uges varighed, der tækkede, hvorefter pavillonen blev samlet.

De fleste af de omkring 100 deltagere var arkitekter, men der var også designere og bygningskonstruktører med. Langt de fleste fik kurset betalt af deres arbejdsgiver og var dermed på arbejde for at blive klogere på, hvad biogene materialer kan og hvor begrænsningerne ligger.

»Alle havde hænderne i tagrør og fik kendskab til, hvordan et stråtag bliver til. Rigtig mange gav undervejs udtryk for, at de vil til at bruge tagrør i stedet for f.eks. ståltagplader. Nogle var med, fordi materialer er dyre i deres lande, og der er penge at spare ved at bruge naturens materialer – men alle deltagere var der for at gøre noget godt for verden«, siger Christian Ditlefsen.

Dyre byggematerialer

Han fortæller at i fattige lande som Bangladesh kan prisen på en tækkeskrue være nok til at fravælge stråtag, hvorimod det kan vælges til, hvis der kan bruges naturmaterialer til hele tækkeprocessen.

Derfor var undervisningen i tækning med fokus på at sy tagrørene fast, både med krumnål, nål og skytte og med almindelig lige nål, som kræver en på bagsiden af taget til at stikke nålen ud til tækkemanden på taget.

»Det var spændende 14 dage – og krævende med et dagligt program fra 7 morgen til ca. 21.30.

Det var en stor oplevelse for mig, og jeg har mødt mange spændende mennesker med stor interesse i tagrør fra bl.a. lande som Indien, Ægypten, Columbia og selv steder i Amazon-området« siger Christian Ditlefsen.

Fotos med indtryk fra workshoppen herunder.

Fotograf: Stefanie Hueber