Gå til indhold
Internationalt tækkemøde med deltagere fra hele verden

Internationalt møde i Danmark 2025

Op imod 200 tækkemænd og tækkekvinder fra hele verden forventes at komme til Danmark sidste uge af august 2025. Danmark er for anden gang vært i ITS.

International 1 min. læsning

Op imod 200 tækkemænd og tækkekvinder fra hele verden forventes at komme til Danmark sidste uge af august 2025. Danmark er for anden gang vært i det internationale samarbejde, ITS, International Thatching Society

ITS er en sammenslutning af tækkefolk i lande, der har en landsdækkende organisation, og det er der mange lande, der ikke har. Otte lande samarbejder nu i ITS: Sydafrika, Japan, Holland, England, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark.

Møderne i ITS er en blanding af faglig udveksling, praktisk tækning, udflugt til relevante steder med strå i byggeriet – og så en helt masse socialt samvær med kollegiale snakke og opbygning af netværk og venskaber på tværs af lande og kulturer.

Det er anden gang, Danmark er vært. Møderne varer typisk 4 dage + ankomst og afgangsdagene, og værtskabet går på skift. ITS blev stiftet i Danmark i 2013. Det forventes, at også Ungarn bliver medlem i 2025, idet der er kræfter i gang med at samle de ungarske tækkemænd i en organisation.

Seneste land, der er optaget, var Frankrig i 2023.

www.its-thatchers.com

Fotos er fra internationalt møde i Japan

Læs også

Mere fra tækkeverdenen

Alle nyheder
Bogen On the roof af Tom Allan om tækning
Bøger & medier 1 min. læsning

Ny engelsk bog om tækning

Bogen »On the roof – a thatcher's journey« er netop udkommet og er blevet meget positivt modtaget af anmelderne og har fået en stor omtale i Financial Times.

Læs nyheden
Unge tækkere i arbejde i en travl tækkebranche
Branchen 2 min. læsning

Travlhed i tækkebranchen

Der er godt gang i tækkeriet over hele landet, og lige så stille begynder stråtaget også at finde vej til nybyggerier på grund af tagets positive miljøprofil.

Læs nyheden
Velkommen til Stråtags-Info, tækkebranchens nye website
Branchen 1 min. læsning

Velkommen til Stråtags-Info

Tækkebranchens nye ansigt udadtil er i luften. Straatags-info.dk tager over, hvor det nu lukkede Straatagets Kontor slap og bringer nyt fra tækkeverdenen.

Læs nyheden