Gå til indhold
International tække-komsammen i Danmark, august 2025

International tække-komsammen

Den sidste uge af august er Danmark vært for omkring 140 tækkefolk fra 10 lande i regi af International Thatching Society, ITS.

International 2 min. læsning

Den sidste uge af august er Danmark vært for omkring 140 tækkefolk fra 10 lande, hvoraf de mest eksotiske er Japan, Namibien og Sydafrika. Det sker i regi af samarbejdsorganisationen International Thatching Society, ITS, som har til formål at dele viden og erfaringer om tækning, brandsikring, materialekvalitet og alt andet relevant for faget.

Det er 8. gang, tækkefolk mødes i ITS-regi. Hidtil har der kun været 7 medlemslande, og da organisationen blev stiftet i 2013, var det i Danmark, så nu er det igen danskernes tur til at være værter. I mellemtiden er Frankrig blevet medlem, og Ungarn er på vej ind, så formentlig vil der fremover være 9 medlemslande. Ud over de nævnte er det England, Holland, Sverige og Tyskland.

Det er Sportscenter Danmark i Vejen, der lægger logi og plads til begivenheden, som efter ankomst den 25. august lægger ud med en hel dag med tækkeaktiviteter: Der skal tækkes med tagrør og den danske ”tækkebibel”, Veludført Stråtag, skal formidles, praktiseres og debateres; der skal tænges med ålegræs som man gør det på Læsø, og blandt flere andre aktiviteter kan nævnes en labyrint, hvor man holdvis dyster samt konkurrence: ”hvem kommer først frem med bundterne”.

Kig forbi

Alle er velkomne til at kigge forbi tirsdag 26. august på cirkuspladsen et par hundrede meter fra Sportscenteret i Vejen.

De næste par dage går med udflugter til først Vadehavscentret, som er et fremragende eksempel på nutidig og dristig arkitektur med strå, og dernæst videre til Mandø. Torsdag går turen til Sydfyn og Tåsinge, hvor tækkefolkene også kommer på besøg på en dansk tækkeplads i fuld aktivitet.

Fredagen danner rammen om udveksling af informationer, bl.a. om hvordan det går med det mest klimavenlige tag rundt omkring i verden, herunder udfordringer og løsninger på brandproblematikken, som både Holland og Danmark har fundet løsninger på, som bl.a. medfører, at forsikring af tækkede bygninger med brandsikring ikke er nævneværdigt dyrere.

ITS i Danmark 25.-30. august 2025.

Fotos er fra tidligere ITS-arrangementer. Se desuden https://its-thatchers.com

Læs også

Mere fra tækkeverdenen

Alle nyheder
Still fra film om tagrørshøst
Bøger & medier 1 min. læsning

Film om tagrørshøst

En helt ny film viser, hvordan der høstes tagrør i Danmark, og giver i løbet af knap 10 minutter et indblik i at tække med tækkemiscanthus og langhalm.

Læs nyheden
Film og pjece om Stråtags-Info under optagelse
Bøger & medier 1 min. læsning

Film og pjece om Stråtags-Info

Nu kan man få et indblik i stråtagenes forunderlige verden ved at se brochure og film om tækkebranchen og Stråtags-Info.dk.

Læs nyheden
Liselund Gammel Slot på Møn med nyt stråtag
Håndværk 2 min. læsning

Verdens eneste slot med stråtag tækket

Liselund Gammel Slot på Møn – verdens eneste slot med stråtag – har fået den ene tagside skiftet af Tækkeriet ApS, med flere særlige krav fra Nationalmuseet.

Læs nyheden