Fredet gård viser vej for biomaterialer

Klimaaftrykket er kun 2/3 af det normale, fordi restaureringen af den fredede Kirkehøjgård på Fyn har haft fokus på genbrug og biologiske materialer, skriver BYGGERI + arkitektur.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har gennemført et pilotprojekt med fokus på genbrug og materialernes klimaaftryk på den stråtækkede gård.

Restaurering af en fredet gård kan godt gå hånd i hånd med grøn omstilling. Det er en vigtig erfaring, der er gjort, efter at en omfattende restaurering af den sydfynske Kirkehøjgård er færdig. Der har nærmest været tale om en genopbygning, for den 4-længede gård var meget forfalden.

Ejer, arkitekt og Slots- og Kulturstyrelsen har arbejdet tæt sammen om at finde de bedste løsninger, når balancen mellem klimahensyn, økonomi, fredningsinteresser og komfort skulle findes. Det er lykkedes i så høj grad, at en livscyklusanalyse viser, at klimaaftrykket er mere end 30 % mindre end når der genopbygges uden fokus på genbrug og bio-materialer.

Engang var der 8.000 af disse for Danmark så typiske 4-længede gårde med stråtag, alene på Fyn. I dag er der noget færre end 100 tilbage! Gårdene fortæller historie fra dengang i 1700-tallet, da størstedelen af befolkningen enten var landmænd eller arbejdede i tilknyttede erhverv.

Der er anvendt træfiberisolering og terrændæk i hydraulisk kalk på Kirkehøjgård, diffusionsåbne, fugtregulerende og fleksible materialer, som passer godt ind i en bevægelig konstruktion som en bindingsværksbygning er.

LCA-beregningerne for pilotprojektet viser f.eks., at klimaaftrykket er 63 % mindre for materialer til terrændæk, ydervægge og lofter sammenlignet med en konventionel restaurering.

FOTOS: Uffe Black + Slots- og Kulturstyrelsen