Gå til indhold
Brandtest af tækning på DBI

Forestillinger om Fremtiden

Der er strå på menuen på udstillingen »Forestillinger om Fremtiden« på arkitektskolen, hvor CINARK viser sit arbejde med strå på facader siden 2018.

Events 2 min. læsning

Foto øverst: Brandtest af tækning på DBI, 2024

Så er der strå på menuen på den flotte udstilling ”Forestillinger om Fremtiden” på den københavnske arkitektskole. Med udgangspunkt i et årelangt samarbejde med tækkebranchen viser Det Kongelige Akademi hvordan afdelingen Center for Industrielt Arkitektur, CINARK, har arbejdet med strå på bl.a. facader siden 2018.

”Flere arkitekter og bygherrer begynder at interessere sig for tækkede facader og biogene materialer,” siger professor Anne Beim, fra CINARK. “Men der er stadig barrierer – især i forhold til byggelovgivning og brandkrav.”

Anne Beim har siddet i det nu lukkede Straatagets Kontors bestyrelse. Via samarbejdet med tækkebranchen der, igangsatte hun først et studieprojekt med fokus på nye muligheder for anvendelse af strå i nybyggeri; siden har CINARK og Anne Beim gennemført to større udviklingsprojekter, støttet af Miljøstyrelsen via den såkaldte MUDP-pulje (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program)

Det Kongelige Akademi har i samarbejde med DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, haft stor fokus på at afprøve brandsikring med bl.a. ler og ålegræs, ligesom der på det seneste er arbejdet med at udvikle tækning i kassetter, som i givet fald kunne tækkes inden døre i gode arbejdsstillinger og efterfølgende monteres på tage og facader.

CINARK håber, at deres arbejde kan være med til at påvirke både normer og praksis.

“Det handler om at vise, at det kan lade sig gøre. Eksemplets magt er stor,” siger Anne Beim. “Vi har skrevet mange rapporter og bøger, men det var først, da vi begyndte at bygge, at folk virkelig fik øjnene op for, hvad vi laver.”

Fra tækkebranchen har tækkemændene Thomas Gerner og Ruud Conijn samarbejdet med CINARK, ligesom arkitekt Sven Jon Jonsen, der også sad i Straatagets Kontors bestyrelse, har været aktiv i processen.

Læs mere:

Tækkede facader med kork og ler: gamle teknikker med ny viden kan være svaret på bæredygtige facader | Det Kongelige Akademi

Om hele udstillingen ”The Hand of Nature”:

The Hand of Nature | Det Kongelige Akademi

Fotos fra de to MUDP-projekter, 2018-2025

Læs også

Mere fra tækkeverdenen

Alle nyheder
Etnobotanisk studium af stråtage
Uddannelse 2 min. læsning

Stråtage i Etnobotanisk Studium

Tre geografi-studerende fra Københavns Universitet har arbejdet med stråtage i valgfaget »Etnobotanik i praksis« og udforsket fag, tag og den grønne omstilling.

Læs nyheden
Portræt af tækkemester Jakob Keis
Håndværk 3 min. læsning

En ung tækkemester

Tækkemester Jakob Keis fortæller om de mange fordele ved stråtag og om at være selvstændig tækkemand i en travl branche.

Læs nyheden