I disse år tager mange boligejere pladetaget af og får det stråtag på, som landhuset oprindeligt var opført med. Indimellem kan den proces byde på overraskelser som i landsbyen Glatved på Djursland:
Under de rustne blikplader var der ikke mindre end tre lag halmtag. Der var såmænd bare tækket oven på, når taget blev for gammelt.
De ældste dele af halmtagene var bundet med halmsimer omkring hasselkæppe. En metode, der for længst er udgået og kun kan ses på museer.
Et bud på tagenes samlede alder er omkring 100 år, før blikpladerne omkring 1950 blev lagt oven på. Ejeren, Lene Pedersen, har hele tiden ønsket at få stråtag på igen, siden hun i 1985 købte huset med blikplader yderst og halmtag under.
Længe næret drøm
”Ja, det er en længe næret drøm, der nu er gået i opfyldelse”, siger Lene Pedersen, der byder på kaffe og kage, som hun har gjort det dagligt, mens tækningen stod på. ”Jeg er glad for, at der nu er blevet råd til det, for bliktaget var efterhånden meget rustent, og der kom vand ind flere steder”.
Det er Hemmed Tækkefirma, Ruud Conijn, der har tækket huset, som engang rummede landsbyens købmand. Huset ligger meget tæt på vejen og på nabogrunden, men der var ingen problemer med at få kommunens godkendelse, for, som de sagde i Norddjurs Kommune: Huset har jo hele tiden haft stråtag, og nu bliver det brandsikret, så ingen problemer der.
Det er branddugen Sepatec, der er brugt til brandsikring, og huset har også fået to smukke kviste og en helt ny skorsten.
Japanske tækkemænd
Under arbejdet med denne artikel dukker der nyheder op: To japanske tækkemænd fra Holland vil gerne til Danmark for at arbejde nogle uger. De var til det internationale tækkeseminar i Danmark i 2025 og via det netværk, der er opstået her, fik de gennem Stråtags-Info kontakt til Ruud Conijn.
Ruud er oprindeligt fra Holland og har gennem mange år været aktiv i det internationale samarbejde, ITS, International Thatching Society, hvor han er i bestyrelsen.
Det var derfor oplagt, at det blev ham, de to japanere fik et sommerjob hos. Ovenikøbet er der hjemme på landejendommen på Helgenæs bygget en ny, stråtækket bygning med to gæsteværelser, så det er to glade japanere, vi møder på arbejde hos Hemmed Tækkefirma, som nu har fået tilføjelsen Tækkemanden fra Helgenæs.
Oprindelig akademiker
Rei Sukarai er egentlig akademiker med kultur og antropologi som fag, men allerede i Japan blev det tækkebranchen, der blev hans levebrød. De seneste 10 år har han arbejdet og boet i Holland. Nu er han i Danmark med en ung hjælper, der har arbejdet for Rei i nogle måneder.
”Der er blevet alt for varmt i sommermånederne i Holland”, siger Rei Sukarai om grunden til, at han nu vil prøve kræfter med tækkefaget i Danmark.
”Jeg var jo i Danmark i september sidste år til det internationale møde, og her mødte jeg gode kolleger fra Danmark og fik lidt indblik i, hvordan det går i tækkebranchen her. Det gav mig lyst til at prøve, om jeg måske fremover skal tage et par måneder hertil for at arbejde, når det er allervarmest i Holland”.
Den dag, Stråtags-Info besøger Ruud og Rei under arbejdet med at skifte et cirka 55 år gammelt stråtag ud med et nyt, skinner solen fra en klar himmel, og der er pænt varmt. Men det er ingenting, fortæller japaneren: Her er omkring 25 grader, i Holland er der en stor del af tiden i juli og august 35 – 38 grader varmt.
At det tag, der nu skiftes, er omkring 55 år gammelt er ejer og Ruud Conijn enige om. Ruud understreger, at en væsentlig grund til den lange levetid er, at der er syet med kobbertråd, som ikke ruster i modsætning til den galvaniserede ståltråd, de fleste syede med for 55 år siden.
Det er en af de kendte tækkeslægter fra Djursland, der tækkede taget omkring 1970, nemlig Christensen-familien, tækkemænd gennem fire generationer. I dag er det Thor, der viderefører firmaet efter faderen, Carlo F. Christensen.
Tilbage til Ruud Conijn
64 år gammel, kom til Danmark i 1993, er gift med danske Ellen Bach, har været aktiv i bestyrelsesarbejdet i både det nu nedlagte Jydsk Tækkemandslaug og i Tækkelauget, som organiserer tækkemænd fra hele landet og er en del af DI Byggeri.
Hvorfor blev du egentlig tækkemand, du arbejdede jo som skov- og naturtekniker i Holland?
”Fordi jeg kan li’ det. Jeg færdedes en del i rørskovene, ”de evige rørmarker”, som vi kaldte dem – og jeg er vild med tagrør, ligesom håndværket tiltalte mig. Jeg havde arbejdet en del i den historiske rekonstruktionsverden, bl.a. med ”mystiske materialer”, blade og forskellige græsser og været med til at restaurere historiske bygninger og derigennem stiftet bekendtskab med tækning. Derfor var der ikke langt til at tage næste skridt og blive fuldtids tækkemand”, siger Ruud Conijn.
Som så mange andre tækkemand var baggrunden og den første uddannelse en anden. Efter 32 år i den danske tækkebranche er Ruud Conijn anerkendt for høj faglighed og omhyggelighed.
Kort om Ruud Conijn
- 64 år, gift, to døtre og to børnebørn, bor på landejendom på Helgenæs.
- Uddannet skov- og naturtekniker i Holland.
- Gennem tre år tækkefaglærer på Den Jydske Håndværkerskole, som er den eneste skole i Danmark, der uddanner tækkemænd
- Aktiv i bestyrelsesarbejdet i brancheorganisation gennem mange år, var formand for Teknisk Udvalg under Tækkelauget
- I bestyrelsen i International Thatching Society https://its-thatchers.com
