Selv om det kun er omkring 40 tækkemænd i Sverige, er det alligevel lykkedes at få oprettet en helt ny uddannelse i samarbejde med Gøteborg Universitet. Det foregår i byen Mariestad mellem søerne Vänern og Vättern, som ligger i et område med mange stråtækkede huse.
Niveauet på uddannelsen er mellem gymnasium og universitet, svarende til en danske erhvervsskole.
Sverige har i årtier haft en udfordring med, at der er for få tækkemænd til at sikre den tækkede kulturarv, som er ret udbredt i Sydsverige. Derfor har formanden for det svenske tækkelaug, Joar Nilsson, siden 2023 arbejdet på at få en uddannelse i gang; både for at dække det nuværende behov, men også for at imødekomme en forventet øget efterspørgsel pga. den grønne omstilling i byggeriet. Stråtaget er nemlig det mest klimavenlige af alle typer tag.
Det lykkedes i 2024 at få en bevilling, foreløbig på seks år, til at sætte uddannelsen i gang. Inspirationen er i vid udstrækning kommet fra Danmark og Holland, som begge har uddannel4ser og øget efterspørgsel på stråtagene.
Det tager to år at blive tække-m/k i Sverige, og der undervises både i praktisk tækning, inklusive arbejdsmiljø, og i en række teoretiske fag som arkitektur, byggeteknik og økonomi.
To typer tækning
Den praktiske undervisning og praktisering af faget er opdelt skarpt imellem ”Traditionel tækning” og ”Standard tækning”. De traditionelle metoder læner sig op ad fredninger af huse og ejendomme og er som i Danmark ret forskellige, afhængige af på hvilken egn, der skal tækkes. Egnsforskelle og anvendelse af forskellige materialer er vigtigt at få formidlet, og det har der været meget fokus på gennem den nye uddannelses første år.
”Viden om de traditionelle tækkemetoder har været og er stadig i fare for at forsvinde”, siger Joar Nilsson, der ud over at være formand for de svenske tækkemænd også er den ene af to undervisere i Mariestad. ”Jeg har set en tendens til, at den enkelte tækkemand, der arbejder på et fredet hus, skaber sin egen ”tradition” – men der er altså en række traditioner, der skal holdes fast i, fordi de er opstået og opretholdt gennem århundreder”, siger Joar Nilsson.
Fag næsten uddødt
En af grundene til, at egnsforskellene udvaskes, er at tækkefaget i Sverige var meget tæt på at dø helt ud i 1980erne. Det medførte, at en del af arbejdet blev udført af danske og hollandske tækkemand, der ikke altid havde styr på de svenske traditioner. For eksempel har mange huse i vores naboland tage af halm, og når der skal tækkes om, kræver myndighederne at der igen bruges halm frem for det mere holdbare og anvendte materiale, tagrør.
Endnu er der ikke tilstrækkeligt mange tækkemænd i Sverige til at dække efterspørgslen på at tække den eksisterende mængde ejendomme med strå på taget. Derfor er der brug for endnu flere, når stråtaget som i Holland, Tyskland og Danmark bliver anvendt på nybyggerier.
”Vores fag spiller jo en rolle i den grønne omstilling, så vi har en udfordring i at få uddannet nok tækkemænd og – kvinder, ligesom det er en udfordring at få gang i at høste flere lokale materialer”, siger Joar Nilsson. Han underviser i Mariestad sammen med hollænderen Richard von Kempen, der har 30 års erfaring og har boet syv år i Sverige.
Fotos herunder: Først lederen af uddannelsen, formand for de svenske tækkemænd, Joar Nilsson. Derefter billeder fra årets gang på uddannelsen i Mariestad.
